Velkommen

Kort om denne blog og baggrunden for den:

Den frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn er en anderledes læreruddannelse. Ud fra et Grundtvig-Koldsk skolesyn bliver vi her uddannet til de frie skoler: friskolerne, efterskolerne og højskolerne. Uddannelsen er 5-årig, og heraf er det ene år, 3. årgang, et år i praktik i en rigtig lærerstilling. På 4. årgang, hvor jeg går, skal vi skrive en større opgave, hvor vi dykker ned i et fagligt område og dygtiggør os inden for dette emne. Det er i forbindelse med denne opgave, som vi kalder den faglige hovedopgave, at jeg har lavet denne blog. Jeg har i en længere periode arbejdet med, hvordan man som dansklærer kan opkvalificere sine kompetencer til at uddanne en generation af unge mennesker, der har nogle helt andre kompetencer og vaner inden for teknologi og medier. Jeg har brugt mine egne erfaringer blandt andet fra min årspraktik på en efterskole samt læst en masse om emnet. Mit håb er, at det vil give nogle dansklærere blod på tanden i forhold til selv at forsøge sig med de mange muligheder. Det er noget, der tager tid, og det er ikke altid let, men det er vigtigt og faktisk rigtig sjovt, når man lige får knækket koden.

Jeg vil bede dig, der læser denne side, om at efterlade en kommentar eller to. Dels fordi jeg ønsker respons, samt fordi jeg gerne vil udvikle siden og løbende gøre den bedre.

Mange venlige hilsner

Lise Kaltoft

Hvorfor nu alle de moderne medier i danskundervisningen?

Forleden var jeg til en privat sammenkomst, hvor emnet mobiltelefoner blev bragt på bane. Et ældre familiemedlem, som underviser børn og unge i musikskolen og i forskellige andre sammenhænge, rystede på hovedet, da jeg fortalte om emnet for denne opgave. I hans forståelse var det slet ikke et emne; han bad sine elever aflevere deres mobiltelefoner, når undervisningen begyndte, og så kunne de få dem igen, når de gik ud. Derfor var der ingen mobiltelefoner til stede i hans timer, og altså var det ikke noget, han behøvede at forholde sig til.

Den første mobiltelefon blev opfundet af Dr. Martin Cooper i 1973, men først sidst i 1990’erne blev mobiltelefonen ”hver mands eje” i Danmark. Siden da har det været et tilbagevendende problem i skolen at undgå, at telefonen forstyrrede undervisningen og distraherede eleverne. Først i disse år, cirka ti år senere, er man begyndt at forske i, hvordan man kan integrere mobiltelefonen i undervisningen og få den vendt fra at være et forstyrrende element til en ressource, der kan anvendes til læring.

Man kan, som mit tidligere omtalte familiemedlem, vælge at lukke øjnene for mobiltelefonens tilstedeværelse og forbyde den totalt. I så fald vil der kunne opstå et kraftigt skel mellem børnenes og de unges mediepåvirkede hverdag, hvor anvendelse af blandt andet mobiltelefonen indgår som et ganske naturligt redskab, og skolen, som i værste fald bliver fremmed overfor disse kompetencer, eleverne besidder, og den naturlighed, hvormed de omgås dem. Det er dette, Birgitte Tufte i sin bog ”Skole og medier” kalder for risikoen for den parallelle skole.

Man kan også vælge at tage sit ansvar for at ruste vores elever til at være kompetente i det moderne danske samfund på sig og vælge ikke bare at forholde sig til de moderne medier men også tage dem til sig, sætte sig ind i dem og anvende dem. Og det moderne danske samfund er påvirket af disse nye medier. Ifølge Statistisk Årbog havde 67,6% af Danmarks befolkning i 2000 en mobiltelefon, og udviklingen er gået stærkt – i 2006 er procentdelen helt oppe på 93,5. 85% af befolkningen har en pc i hjemmet. Det vil sige, at størstedelen af danskerne har mulighed for at beskæftige sig med hhv. Internettet og mobiltelefonen i deres dagligdag. Thomas Ziehe, en tysk professor i pædagogik, har navngivet de erfaringer vi gør os i forskellige kontekster, og som præger vores opfattelse af og holdning til omverden fiktionalisering af den sociale iagttagelse . Her skelnes mellem de primære erfaringer, som mennesket gør sig i en aktiv social sammenhæng og de sekundære, der gøres i ”kunstige” sammenhænge, dvs. f.eks. via medier. Sidstnævnte udgør i stigende grad vores forståelsesapparat.

Undersøgelsen MediAppro, som er foretaget i ni europæiske lande: Belgien, Danmark, England, Estland, Frankrig, Grækenland, Italien, Polen og Portugal, med deltagelse fra forskellige uddannelsessteder, ministerier mm., viser, at 89 % af danske unge mellem 12 og 18 år bruger Internettet i hjemmet hver dag eller adskillige gange om ugen. Til gengæld svarer samme aldersklasse, at kun 33 % bruger nettet i undervisningen/i skolen i samme omfang. Det er i denne sammenhæng tydeligt at se, hvordan de unges kompetencer, som de har erhvervet sig i hverdagen, ofte ved ”learning by doing”, i meget lav grad bliver anvendt i skolen.

Inden for de sidste år er der dukket en interesse op for, hvordan disse nye medier kan inddrages i stedet for bekæmpes. I 2007 blev konkurrencen ”Freeze! – Den store SMS-klimajagt” afholdt af Dansk Naturvidenskabsformidling. Her havde eleverne mulighed for via mobiltelefonen at vinde 30.000 kroner til klassekassen. Ifølge projektet findes der tre tendenser af mobil e-læring:

1) Distribution af uddannelse, f.eks. i form af læringsobjekter eller ’podcasts’ eller som direkte kontakt mellem studerende og undervisere uafhængigt af tid og sted.
2) Distribution af ’på stedet’-materiale, hvor brugeren kan vælge at hente viden ind om f.eks. en vare, et kunstværk, en bygning, et historisk sted osv.
3) Deltagernes egen materialeproduktion, hvor brugerne f.eks. opfanger autentiske situationer i form af lyd, video eller billeder ved hjælp af mobiltelefonens optagemuligheder.

Freeze tog udgangspunkt i sidstnævnte, og eleverne skulle hhv. besvare spørgsmål, der blev tilsendt via SMS, samt ”gå i marken” og indsamle materiale vha. mobiltelefonerne. Dette projekt er det hidtil største af sin slags i Danmark, men for mit vedkommende tror og håber jeg, at der vil komme mange flere af dets slags.

Der er for mig at se mange grunde til at inddrage medierne i undervisningen, og jeg tror, at modstanden mod dette kan skyldes en usikkerhed fra lærernes side i forhold til anvendelsen. For det første skal især lærere af den ældre generation, som ikke er vokset op med mediebrugen, til at sætte sig ind i en ganske ny, kæmpestor og ret overvældende verden. For det andet skal man acceptere, at eleven ofte er eksperten på dette område. Men tænk en gang hvilken fantastisk læringssituation, der kan opstå, når eleven oplever, at hans/hendes kompetencer bliver gyldige og anvendelige, at han/hun har redskaberne til at udføre opgaverne, mens læreren giver og/eller viser vej til indholdet og indgår i en gensidig læringsproces, hvor begge parter flytter sig.

Hvorfor mobiltelefon i undervisningen?

Meget er sket siden den første mobiltelefon blev opfundet. Fra at være en stor klods med få funktioner, kan man nu få mobiltelefoner, der både kan optage video, kommunikere med computere og gå på nettet. I denne del af opgaven tager jeg udgangspunkt i en telefon, en Nokia 6300, der er at regne som en nutidig gennemsnitstelefon, med en pris på 1400-2000 kr. uden abonnement. Min egen oplevelse er, at elever i overbygningen ofte har temmelig dyre mobiler, dels fordi forældrene sponserer og dels fordi de køber de nye, lækre telefoner gennem telefonselskaberne sammen med et abonnement.
En sådan mobiltelefon har følgende funktioner, som er oplagte at bruge i en undervisningssammenhæng: den kan ringe og sende SMS’er, tage billeder i forskellige formater, optage videoklip og lyd, gå på Internettet, downloade og spille musik og radio samt rummer en kalender med forskellige funktioner. Som oftest har en mobil ikke særligt meget plads, her 7,8 MB, men man kan for et par hundrede kroner købe yderligere lagerplads op til 2 GB. Således kan telefonen fungere som en lille ekstern harddisk, hvor man kan gemme billeder, lydfiler eller videoklip.

Her er en meget lille film, som jeg har lavet ud fra en lille optagelse, jeg har taget meget hurtigt. Videoklippet er konverteret til WMV-format for at kunne arbejde videre med redigering i Windows Movie Maker. Dertil kan man f.eks. bruge programmerne Any Video Converter og WinAVIVideoConverter, som begge kan hentes gratis på nettet. Når først videofilen er konverteret, er den lige til at hente ind i Movie Maker, og her kan man hurtigt lave sjove effekter mm. Jeg har ændret farven til sort-hvid, givet filmen et gammelt look som en effekt, og tilføjet titel, tekst og rulletekster. Bare et eksempel på hvor let det kan gøres (resultatet er selvfølgelig også beskedent), hvis bare man har de rigtige programmer.

Gode råd og regler

Jeg foreslår, at man i arbejdet med disse medier, i fællesskab på klassen formulerer nogle regler og hjælper hinanden med at overholde dem. Det er lettest både for lærer og elev at administrere nye arbejdsformer, hvis de på forhånd er defineret.

Ud fra mit arbejde med emnet vil jeg foreslå følgende:

- begynd alle timer med en runde, hvor alle tjekker, om deres mobiltelefoner er på lydløs funktion.

- beslut hvorvidt mobiltelefonerne må være fremme på alle tidspunkter i undervisningen, eller om de skal gemmes væk f.eks. under læreroplæg, gennemgang mm.

- når læreren eller elever gennemgår eller fremlægger stof, er det en god idé at have en regel om, at alle skal lukke deres bærebare computere ned.

- tag stilling til hvorvidt eleverne må bruge musikafspilleren på mobiltelefonen i alle
sammenhænge, og på hvilke vilkår dette skal foregå. Nogle arbejder bedst med musik i ørerne - men det kan også komme til at forstyrre de øvrige elevers arbejde.

- tag stilling til, om musik må spilles højt i klasserummet f.eks. i pauserne.

- tag stilling til, hvordan man opfører sig, når man besøger hinandens blogs på Internettet. Skal man f.eks. skrive kommentarer til hinandens arbejde?

- beslut hvordan klassens blogs skal bruges - skal der være regler for, hvor ofte de skal opdateres mm.? Sæt eventuelt tid af i klassen til arbejdet med opdatering af blogs.

- overvej hvorvidt eleverne skal skrive logbog i forbindelse med arbejdet, og hvordan dette skal foregå. En mulighed er at skrive løbende på bloggen, en anden at sende en SMS til læreren eller sin arbejdsgruppe.

- det koster penge at sende SMS'er og gå på Internettet med mobiltelefonen. Beslut hvem der skal betale dette, klassekassen, eleverne selv, forældrene...

- nogle elever har ikke en fancy mobiltelefon eller en bærbar computer. Overvej hvordan dette skal gribes an - skal eleverne arbejde to og to, så man har mulighed for at sætte dem sammen, så hver gruppe har de nødvendige redskaber? Har skolen ekstraudstyr som f.eks. en bærbar computer mm.

- vær opmærksom på at motivere til en kultur omkring medierne, hvor f.eks. mobiltelefonen og den bærbare computer anskues som redskaber og ikke statussymboler. Snak evt. med eleverne om, hvorvidt dette kan gøres.

- brug noget tid på at arbejde med webetik, der er en del materiale at finde på Internettet. Prøv f.eks http://www.emu.dk/webetik/.

- noget af det jeg finder allervigtigst: anerkend elevernes kunnen og forkundskaber og lad dem udvikle sig ud fra det, de allerede kan. Prøv at rumme, at eleverne er eksperterne på dette område, og lad dem vise, hvad de kan. Lad f.eks. eleverne selv holde oplæg om forskellige emner, de er gode til.

Mediepædagogik

I artiklen ”Ansvar for andres læring – om IT, lærerroller og lærerkompetencer i forbindelse med nye læringsformer” behandler Annette Lorentsen, lektor, cand.mag og cand. interpret., institut for Sprog og Internationale Kulturstudier, Aalborg Universitet, mediepædagogikken med en konstruktivistisk indgangsvinkel. Ifølge denne består udfordringen for det danske uddannelsessystem af tre hovedpunkter, nemlig at kunne håndtere: ”1. de lærende som individer, der er aktive og har mulighed for at præge egne læreprocesser fra start til slut, i et differentieret og fleksibelt koncept. 2. delt ansvar og styring mellem lærende og lærer og dermed en markant ændret lærerrolle. 3. samarbejde mellem lærende”[1].
Disse tre punkter kan i særdeleshed inddrages i forhold til denne opgaves mål – at give et bud på, hvordan unges medievaner og –kompetencer kan integreres i danskundervisningen. Punkt et fremhæver det individuelle forhold til læringen, hvilket i høj grad kan opnås ved at inddrage moderne medier som mobiltelefon og Internet. Eleverne har med disse medier en stor mulighed for at præge deres arbejde og fremstillingen af deres produkter. Desuden kan arbejdet med f.eks. computeren fremme lærerens kendskab til eleven og dennes udvikling, hvilket kan hjælpe læreren til at hjælpe og guide eleven på lige præcis de områder, den enkelte har behov for. Som jeg allerede har været inde på, kræver dette af læreren, at han/hun skal finde sig til rette i en helt ny lærerrolle, hvor det i høj grad handler om at være vejleder, der hjælper eleven til selv at finde og fremstille svarene.

Kendetegnende for vores samfund er, at det ikke længere er præget af ”rigtigt og forkert”, vi går fra at være præget af ”regelstyring” til ”læringsstyring”[2]; fra en forståelse præget af ”Universel normativitet”[3], troen på at til hvert problem findes der en løsning, til en forståelse præget af situativ refleksion. Dette ændrer såvel læringsforståelsen som lærerrollen.
Men læreren skal ikke træde tilbage – tværtimod er samarbejdet mellem eleven og læreren meget vigtigt ligesom samarbejdet mellem eleverne selv. Brugen af Internettet, her især fokuseret på weblogs, udvikler en synlighed, som kan fremme kendskabet til og interessen for andre elevers arbejde. Dette kan give den enkelte en større indsigt i egen udvikling, ligesom det giver oplagte muligheder for vidensudveksling og kommer til at danne elevernes eget interaktive bibliotek/vidensressource. I afsnittet om ”bloggen som moderne portefølje” behandler jeg nogle muligheder for regelsæt i forhold til arbejdet med bloggen. Annette Lorentsen lægger i sin artikel nemlig vægt på, at eleverne skal arbejde med samarbejdsprocesserne på et metaniveau, som en kompetence, der kan tillæres og kvalificeres løbende.

[1] Uddannelse, læring og IT, side 189.
[2] Qvortrup, side 16.
[3] Qvortrup, side 16.

Film på mobilen

Som undervisningsmateriale og –medie udmærker kortfilmen sig på forskellige områder. Først og fremmest er den, som navnet antyder, kort – dog er der uenighed om, hvor kort en film skal være for at høre under kategorien. Det kan ske, at kortfilm varer længere, men som udgangspunkt er filmen mellem et par minutter og 15 minutter[1]. Derudover er et tydeligt kendetegn, at den (til forskel fra for eksempel dokumentargenren) er fiktiv. Det vil sige, at det vil være oplagt i en dansksammenhæng at lave en kortfilm ud fra en læst novelle eller en elevtekst.

Persongalleriet i en kortfilm består af ret få personer, hvilket gør det velegnet for mindre grupper at arbejde med genren. Og personerne må spilles med stor tydelighed, da der på grund af det korte fortællerforløb ikke er tid til at male de store, nuancerede billeder af figurerne.
Historieopbygningen er enkel; som regel er der en hovedperson, som har en eller anden form for mission, men som på vejen til at nå målet må over nogle forhindringer. Der er ikke nødvendigvis en ”happy ending” men ofte en tydelig morale.

Kortfilmens fortælling kan defineres ud fra de såkaldte ”syv parametre”, som er nogle retningslinier formuleret af professor ved Århus Universitet, Richard Raskin.

De syv parametre

person-fokus ‹ › personinteraktion
Der er kun én hovedperson, og det er denne persons historie, filmen handler om. Der må meget gerne være interaktion mellem andre personer i historien, som er med til at udbygge den personhistorie, som er omdrejningspunktet, men seeren må aldrig blive i tvivl om, hvem og hvad filmen egentlig handler om.

kausalitet ‹ › valg
Den gode kortfilm er dramatisk, fordi hovedpersonen gøres levende ved at blive fremstillet i situationer, der kræver, at han/hun tager et valg. Dette siger meget om personen og giver seerne gode muligheder for indlevelse, fordi det at træffe valg er noget, alle mennesker kender til.

konsekvens ‹ › overraskelse
Fordi kortfilmen er så kort, er det vigtigt at få et klart billede af filmens personer ret hurtigt. Den letteste måde at gøre dette er at lade personerne vise deres personlighed gennem handling og ikke gennem replik. Når seerne har et tydeligt indtryk af personerne, er det vigtigt, at de bliver ved med at være troværdige i rollerne, men omvendt er det også kedeligt at se på, hvis personernes handlinger bliver forudsigelige. Det er derfor udfordringen at lade personerne handle overraskende men forblive tro imod deres rolle.

billede ‹ › lyd
Richard Raskin skriver i hæftet ”Fortællekunst i kortfilm”: "Filmens handling bør være lige så spændende for hørelsen som for synet. Personerne bør handle på en måde, som producerer lyd, og de bør være opmærksomme på de lyde, der høres[2]."

person ‹ › ting
En måde at lade filmens personer være konkrete og virkelighedstro på er at forbinde dem til en fysisk genstand, som har betydning for personen samt for filmens fortællemæssige udvikling.

enkelthed ‹ › dybde
Kortfilmen arbejder med tomme pladser, der involverer seeren og gør denne aktivt deltagende og ikke kun tilskuende. Derfor er det vigtigt at fremstille fortællingen enkelt og med mulighed for, at seeren kan drage sine egne konklusioner.

økonomi ‹ › helhed
”Kill your darlings”. Det er vigtigt, at kortfilmen er støvsuget for alt, der kunne være overflødigt. Hver enkelt detalje, hvert billede, hver scene skal have betydning for fortællingen og ikke kun være med, fordi det er godt i sig selv. Derfor skal instruktøren være hård og kunne sortere fra - også de elementer, som han/hun selv finder gode.
Det er vigtigt, at slutningen efterlader seeren med en følelse af tilfredsstillelse, evt. ved at vende tilbage til filmens udgangspunkt eller på anden måde ”gå op i en højere enhed”; "Når din film slutter, skal seeren helst finde det lige så tilfredsstillende at forlade historiens behagelige rum, som det før var at dvæle i det." [3]

Berettermodellen

Berettermodellen, som eleverne i overbygningen sandsynligvis allerede har stiftet bekendtskab med, kaldes også ”Hollywood-modellen”. Grunden hertil er, at den anvendes og ofte fremstår med stor tydelighed i mange film. Også i arbejdet med kortfilm er denne model meget anvendelig. Den anskueliggør en opbygning, hvor handlingen optrappes i en rækkefølge, der gør filmen spændende og fortsættende dragende.

Den vertikale akse viser filmens dramatiske intensitet mens den horisontale akse viser tidsforløbet. Modellen læses fra venstre mod højre, dvs. at filmen begynder med et anslag, hvor hovedpersonen samt eventuelle andre personer bliver præsenteret og problematikken/konflikten/hensigten ligeledes åbnes op. Dette kaldes præsentationen og er første akt. Andet akt er det, der kaldes komplikationen, uddybningen. Her møder hovedpersonen de udfordringer, der hindrer vedkommende i at nå sit mål eller besværliggør vejen dertil. Da handlingen når det dramatiske vendepunkt ”point of no return” er der ingen vej tilbage. Konflikten må på en eller anden måde løses, før hovedpersonen kan komme sikkert i havn igen. I tredje akt optrappes konflikten, indtil den når klimaks, ofte ved at hovedpersonen som tidligere nævnt træffer et valg, der bringer historien videre og udgør en skelsættende begivenhed i historien. Fjerde akt består af udtoningen, forløsningen, der følger efter klimakset. Det er her roen genoprettes, enten ved at hovedpersonen kan vende tilbage til sit udgangspunkt, eller ved at denne finder sig til rette i en ny situation.


Filmiske virkemidler

Ligesom det i arbejdet med at producere kortfilm er vigtigt at beskæftige sig med f.eks. de syv parametre og berettermodellen, er der også nogle filmiske virkemidler, man skal kende til:

Point of view (p.o.v.)
Synsvinkel. Når vi oplever noget gennem en persons øjne. Hvis hovedpersonen f.eks. er et barn, kan kameraets synsvinkel være fra barnehøjde, hvis hovedpersonen bliver jagtet af en morder, kan man lade kameraet være morderens øjne osv..

Perspektiv
Hvor er kameraet i forhold til det, vi ser på?[4]



Fugleperspektiv – kameraet filmer oppefra og ned. Dette giver en fornemmelse af overblik og magt, f.eks. når læreren kigger ned på sin elev; så er det helt tydeligt, hvem der har status i den relation.



Frøperspektiv – kameraet filmer nedefra og op som i eksemplet med barnets point of view. Kan give den modsatte fornemmelse end fugleperspektiv, nemlig at man er underlegen og ”ser op til”.




Normalperspektiv – kameraet forholder sig neutralt og lige ud for det, der optages.



Beskæring
Kameraet kan under ingen omstændigheder få alt det med, vi kan se med vores øjne, men beskæringerne bruges meget velovervejet til at give et bestemt indtryk. Tit kan man nøjes med ganske få detaljer på et billede for at have informationer nok, og som tidligere nævnt skal kortfilmen gøres så enkel som muligt.


Supertotal – viser overblik, ofte over miljø og personer.

Total – viser hel person, skåret over hovedet og under fødderne og samtidig noget af omgivelserne. Giver ofte et billede af, hvilken handling der vil følge.



Halvtotal – viser noget af personen, skåret over hovedet og over knæene. Viser ofte samtalesituationer eller aktiv handling.

Halvnær – viser noget af personen, skåret over hovedet og over hofterne. Viser ligeledes samtale, men man ser mere af kropssproget, som nuancerer replikkerne.



Nær – viser kun ansigtet og næsten ingen omgivelser. Her kan reaktioner, følelser mm. læses.



Ultranær – viser en detalje, f.eks. i ansigtet, og giver derfor et meget intenst billede af situationen.


Selvom man ”kun” har en mobiltelefon til rådighed, kan man godt bede elever om at lave deres egen kortfilm og samtidig være opmærksom på de syv parametre og de forskellige filmiske virkemidler. Dette kunne i et forløb om kortfilm fungere som værende det, der omsætter teori til praksis. Indenfor eksempelvis erfaringspædagogikken er eksemplarisk indlæring et udgangspunkt, og da jeg tror, at mange lærere har ønsket om at arbejde praktisk i undervisningen, men måske ikke har midlerne, er dette en god måde at gå til det på. Koblingen mellem den enkle (men dog ikke enkelt producerede) kortfilm og det forholdsvist enkle og lettilgængelige redskab mobiltelefonens kamera er, er noget nær perfekt. På mange telefoner kan der grovklippes direkte på telefonen – og hvem siger, at produktet skal igennem større bearbejdning end det, når hensigten er at være eksemplarisk? Hvis man gerne vil bruge lidt længere tid på forløbet, kan programmerne Windows Movie Maker (PC) eller iMovie (Mac) anvendes. Det kræver, at dansklæreren på forhånd sætter sig ind i programmet, men det er ret overskueligt, og desuden kan det tænkes, at en temmelig stor del af klassen kender og kan bruge det i forvejen.

Birgitte Tufte har lavet den såkaldte ”zig-zag-model”, en pædagogisk model for, hvordan man bedst kan arbejde med medier. Idéen er, at eleverne i en zig-zag bevægelse mellem egenproduktion, refleksion og analyse skal bevæge sig fremad:
Første skridt er selv at producere for selv at få en fornemmelse for mediet og komme ind i arbejdet ad en erfaringspædagogisk vej. Herefter skal eleverne se på og reflektere over denne første produktion: hvad blev godt? Hvad kunne være blevet bedre? Hvordan kunne det have været gjort på en anden måde? osv. Hvor mange undervisningsforløb ville slutte her, kaster Tufte sig ud i en ny omgang egenproduktion og refleksionsrunde. Her har eleverne mulighed for at bruge alt det, de lærte i løbet af den første fremstillingsproces. Først herefter skal de til at arbejde med analyse af professionelle produktioner, hvilket de nu har større kvalifikationer til efter selv at have prøvet kræfter med arbejdet.

Jeg vil lave et eksempel på, hvordan man med mobiltelefoner ud fra Tuftes ”zig-zag-model” kan arbejde med kortfilm:

- Arbejde med kortfilmens teori herunder de syv parametre, indstillinger, kameravinkler mm.

- Læse en novelle valgt af læreren ud fra, hvad der kan lade sig gøre i forhold til kravene.

- Lave et storyboard (kopiforlæg vedlagt som bilag).

- Udvælge funktioner i gruppen: instruktører, kameramænd, lyd- og lysmænd, skuespillere mm. (afhængig af hvor stor gruppen er og hvor lang en proces, man vil igennem. Man kan med fordel vælge flere kameramænd, som kan optage samme scene fra flere vinkler, så skuespillerne ikke skal spille samme scene mange gange.).

- Optage kortfilmen.

- Redigere filmen. Hvis man vil gøre dette på computeren, kan filmklippene overføres via Bluetooth[5] eller USB-nøgle[6] til computeren, hvor gruppen enten i fællesskab eller hver for sig skal redigere filmen.

- Se filmene sammen i klassen, lave en responsrunde, hvor både gruppen selv og deres klassekammerater kommer med konstruktiv kritik og ros af produktet (det er vigtigt at rose det, der fungerede godt, så gruppen kan holde fast i det).

- Her kan der passende lægges lidt mere teori ind, ikke ”breaking news” men muligheder for forfinelse af filmene.

- Ud i grupperne igen. Grupperne lægger en slagplan for, hvilke fokuspunkter, de skal være opmærksomme på i arbejdet. En ny novelle vælges/skrives, storyboardet laves, roller fordeles, filmen optages og redigeres.

- Klassens kortfilmsfestival, hvor de forskellige film præsenteres og kommenteres. Hvis der er lavet flere versioner ud fra samme optagelser, ser man på forskellene og hvilken effekt, det giver at klippe på forskellige måde. Eventuelt kan der være priser for bedste klipning, instruering, mandlige og kvindelige hovedrolle mm.

- Opsamling på klassen – hvilke elementer fungerede? Hvad var vigtigt? Se på de syv parametre, skal nogle tilføjes eller udvides? Hvilke filmiske virkemidler var der eksempler på? Anvendes berettermodellen?Se og analysere professionelle produktioner med klare paralleller til, hvilke erfaringer eleverne nu selv har gjort sig.

[1] http://www.dr.dk/kortfilm/index2.asp?pageID=leksikon1&menuID=m_2#Hvad%20er%20Kortfilm

[2] Raskin, Fortællekunst i kortfilm.

[3] Raskin.

[4] Billedeksempler er hentet fra hjemmesiden: http://jan.frydensbjerg.joergensen.person.emu.dk/Film/filmvirkemidler.htm

[5] Bluetooth: kortrækkende trådløst datanet.

[6] En USB-nøgle er et lille, transportabelt lagringsmedie.

____________________________________________________________________

En anden sammenhæng, hvori man kan bruge mobiltelefonen som filmmedie, er ved produktion af videodagbøger. Denne indgangsvinkel kan anvendes i forbindelse med arbejdet med dagbogsformen som genre.

Jeg har her bedt Christian om at optage en lille videodagbog fra en almindelig dag. Han fik som opgave at tænde kameraet (på mobiltelefonen selvfølgelig) et par gange undervejs og rapportere, hvad han oplevede. Hans optagelser er sendt via bluetooth til computeren og derefter klippet i Windows Movie Maker.

Musik/mp3 på mobilen

Man kan for eksempel bruge optagerfunktionen til at prøve at "indspille" selv. Her er det Christian, der synger. Jeg har stort set ikke gjort noget ved optagelsen; jeg synes næsten, det er synd at klippe i det, så her er en mulighed for at komme "backstage" og få "fraklip".



Ligeledes kan mobiltelefonens mpafspiller bruges til at hente musik ned fra Internettet, som kan benyttes i forskellige sammenhænge. I et forløb om lyrik vil eleverne kunne hente en sang eller en lydfil med et digt, der læses op, fra nettet, og individuelt arbejde med dette. Eller du kan som lærer indspille instruktioner til opgaver, højtlæsning eller måske en diktat på din mobiltelefon derhjemme, hvorefter dine elever kan hente det ned på mobiltelefonen og arbejde med det.