Bloggen som portefølje

Her er en lille film, der handler om, hvordan man let kan oprette sin egen blog. Via hjemmesiden http://www.screencast-o-matic.com/ har jeg optaget mit skærmbillede gennem oprettelsesprocessen, hvorefter jeg i programmerne Any Video Converter samt WinAVIVideoconverter har konverteret videofilen til WMV format, som er det format, man kan bruge til videre redigering i Windows Movie Maker. Grunden til at jeg bruger to konverteringsprogrammer er, at jeg først konverterer til avi. format og først derefter kan konvertere til WMV. Men begge programmer er relativt lette at få fat i på nettet (lav en google-søgning) og fylder ikke meget. Efter at have redigeret billedsiden i Movie Maker, har jeg, mens jeg så "filmen", optaget et lydspor på min mobiltelefon. Dette er overført til computeren via bluetooth, og derefter konverteret med programmet Miksoft Mobile AMR converter til et WAVE format, som jeg så har lagt ind i Movie Maker. Og vupti:-)





Weblog, i daglig tale blog, er den nye generation af hjemmesider. Allerede i slutningen af halvfemserne blev fænomenet opfundet, og de første udbydere begyndte at lave skabeloner for blogs. Her i Danmark er det især blevet udbredt i løbet af de sidste år. Det er åbent for alle at lave en blog, det kræver blot, at man melder sig til med en mailadresse og klikker sig igennem de relativt få valgmuligheder, man har i forhold til layout mm. Fordi det er så simpelt og et så åbent medie betyder det også, at der er meget svingende kvalitet blandt blogs. Til gengæld er der mange fordele – bloggen er et demokratisk medie, hvor alle kan udtrykke sig, og det skaber et helt nyt forum for holdnings-, erfarings-, og oplevelsesudveksling.

På bloggen skelnes der imellem indlæg og kommentarer. Som blogger, dvs. opretter af bloggen, kan man udgive indlæg, som andre så kan skrive kommentarer til. Det nyeste indlæg vil som udgangspunkt være det øverste, og derved opstår der en kronologi, der kan minde om dagbogsformen eller logbogen. Som udgangspunkt kan alle skrive kommentarer, men bloggeren kan vælge, at det kun er personer med et blogger- log in (altså som selv har en blog), der kan deltage i debatten. Desuden kan bloggeren vælge at invitere andre som medbloggere, så de ligeledes kan skrive indlæg.

En af de mest udbredte bloghoteller (udbydere) er Blogger.com, som hører under Google. I mine
eksempler vil jeg gå ud fra Blogger.com, fordi det er meget lettilgængeligt og ganske gratis.
For mig at se er blogging meget velegnet som undervisningsmedie. Alle børn og unge vil kunne bruge det og selv lægge deres materiale ud på nettet, og man er ikke afhængig af at befinde sig på bestemte steder på bestemte tidspunkter. Med bloggen kan formidlingen ske døgnet rundt og fra alle computere med adgang til Internet.

Portefølje
Modeller og kunstnere har præsentationsmapper, hvor de viser det bedste af det, de har lavet, frem. Porteføljen eller Portfolioen bruges i skolesammenhæng på samme måde, nemlig til at eleverne kan samle deres gode arbejde og vise det frem. Tanken er, at eleverne selv vælger ud, hvad der skal i porteføljemappen, men vælger ud fra de mål de har sat, således at mappen kommer til at fungere som et evalueringsredskab. På denne måde vil porteføljen vise den løbende proces og den udvikling, eleven har været igennem.

”At arbejde med portfolio giver eleven mulighed for at lære noget om, hvordan han lærer.”[1]

Altså kræver arbejdet med portefølje, at eleven kan befinde sig på et metaniveau i forhold til egen læring og dermed lærer selv at se, i hvilken retning arbejdet skal føre, samt hvad der skal til for at fortsætte den rigtige vej.

En model, der kan anvendes til at illustrere vejen til denne indsigt og udvikling, er denne af R. Ellmin fra bogen ”Att beskriva elevens framgångsväg genom portfolio”[2]:

Gode udviklingsmuligheder=

KRAV – indre (andres) og indre (egne)

KONTROL - ydre og indre

STØTTE - emotionel, informativ, vurderende og materiel


(I oprindeligt format læses modellen som et trekantsdiagram med "gode udviklingsmuligheder" som centrum.)

Modellen viser, at eleven opnår den største mulighed for udvikling, hvis han/hun oplever, at der er krav til ham/hende, som vedkommende har forudsætninger for at nå, samtidig med at der er kontrol over arbejdssituationen og udviklingen.

Ved arbejdet med porteføljen har denne til hensigt at tydeliggøre kravene til eleven, både egne og skoles, forældres mm., således at målene bliver tydelige for eleven. Da det er elevens egen opgave at udvælge, hvilket arbejde der skal vises i porteføljen, har eleven en ret stor egenkontrol med arbejdet, og dette kræver både, at eleven selv har et mål samt er bevidst om den udefrakommende kontrol og vurdering, arbejdet udsættes for. Personligt bryder jeg mig ikke om at skulle arbejde med kontrol som et nøgleord i en didaktisk tankegang, men der hvor jeg synes, at bloggen er god som et medie for porteføljen, er tanken om offentlighed. Hvor mange skolearbejder er blevet gemt væk i skrivebordsskuffer eller arkiveret lodret, er der her en mulighed for at vise ens arbejde frem til, nåja, hele verden. Denne bevidsthed om at skulle offentliggøre sin portefølje og stille den til frit skue tror jeg kan være med til at motivere eleven. I forhold til den støtte, eleven selvfølgelig skal have for at kunne nå målene, kan Internettet på denne måde både fungere som informativ støtte samt som materiel støtte.

Et eksempel[3] på en portefølje-blogs indhold i overbygningen, faget dansk, kunne se sådan ud:

- Præsentation af eleven

- Elevens målformuleringer

- Skolens delmål samt Fælles mål for faget

- Prøver på skriftlig udtryksfærdighed, f.eks. to stile, et digt, en boganmeldelse mm.

- Optagelser af højtlæsning (som man ifølge de nye prøvebestemmelser også skal arbejde med i 9. klasse)
- Opgaver lavet på computeren, vedlagte links

- Udvalg af diverse arbejder, som i særdeleshed viser udviklingen i forhold til målene

- Fotos taget af eleven samt fotos af eleven

- Eventuelle film lavet af eleven

- Eventuelle prøver, diktater mm.

Desuden synes jeg, at det ville være oplagt at lade en side på bloggen være en logbog, hvor eleven løbende kan skrive og forholde sig til den faglige udvikling samt de personlige oplevelser. Generelt tror jeg, at det er vigtigt at huske sig selv på denne personlige indgangsvinkel i arbejdet med porteføljen, så der ikke bliver en tendens til, at den faglige udvikling kommer til at drukne alt andet. Ifølge modellen side 21 er emotionel støtte vigtig, og det er vigtigt at huske på, at den faglige udvikling ofte hænger sammen med det personlige velbefindende. Hvis eleven har oplevet en form for krise, kan dette let afspejles i dennes faglige arbejde, og man skal ikke komme til at udstille en elev, der har det svært. Derfor mener jeg, at det er vigtigt at huske på, at selvom ens portefølje er offentligt tilgængelig, er det stadig et privat medie, der viser den enkeltes udvikling – og derfor altså ikke skal bruges til sammenligning mm. Når man normalt snakker om porteføljer, altså i mappeformat, lægges der vægt på, at porteføljen til alle tider skal være frit tilgængelig for den enkelte, men kun for andre når der er bedt om lov fra ejermandens side. Dette kan ikke overholdes, når der er tale om en netbaseret portefølje, men ejerskabsforholdet kan eventuelt kommes i møde ved at indføre den regel på klassen, at man skal efterlade en kommentar til andres blogs, når man har besøgt dem. Så gælder det pludselig også om at få små, positive, konstruktive kommentarer fra kammeraterne (negative kommentarer tolereres selvfølgelig ikke). Desuden er det vigtigt at understrege, at eleven jo i vid udstrækning selv vælger, hvad der skal vises, og at det derfor sandsynligvis kun er elevens bedste arbejder, der bliver udstillet.

Hvis man for eksempel er elev på en efterskole, som en stigende del af danske 8., 9. og 10. klasses elever vælger (i 2004 23.876 elever[4]), er porteføljebloggen en oplagt mulighed for forældrene derhjemme for at følge med i deres barns udvikling undervejs, hvilket jeg tror ville kunne give mange forældre en god sikkerhed og føling med deres barns skolegang trods fysisk afstand. Samtidig vil denne type af portefølje udgøre et link imellem skoleverdenen og den verden derhjemme, hvilket er noget, jeg har oplevet, der kunne være god brug for, da min erfaring er, at elever på efterskoler ofte føler et stort skel mellem deres liv på skolen og livet hos forældrene.

Naturligvis skal man, ligesom med alt muligt andet, anvende porteføljemodellen med omtanke. Nødigt skal skolesamfundet præges endnu mere af effektiviserings- og præstationspres end det allerede er, men det kan give eleven nogle redskaber til at befinde sig på forkant med en politisk udvikling, der i stadig højere grad ønsker resultater og individarbejde.


[1] Paulsson, Paulsson & Meyer, fra Portfoliomodellen side 31.

[2] Portfoliomodellen side 21

[3] Lavet ud fra forlægget i bogen portfoliometoden side 44.

[4] http://www.uddannelsesstatistik.dk/pls/www_ndb/ndb?z_action=tabel&z_rapportid=57479545%20