Hvorfor nu alle de moderne medier i danskundervisningen?

Forleden var jeg til en privat sammenkomst, hvor emnet mobiltelefoner blev bragt på bane. Et ældre familiemedlem, som underviser børn og unge i musikskolen og i forskellige andre sammenhænge, rystede på hovedet, da jeg fortalte om emnet for denne opgave. I hans forståelse var det slet ikke et emne; han bad sine elever aflevere deres mobiltelefoner, når undervisningen begyndte, og så kunne de få dem igen, når de gik ud. Derfor var der ingen mobiltelefoner til stede i hans timer, og altså var det ikke noget, han behøvede at forholde sig til.

Den første mobiltelefon blev opfundet af Dr. Martin Cooper i 1973, men først sidst i 1990’erne blev mobiltelefonen ”hver mands eje” i Danmark. Siden da har det været et tilbagevendende problem i skolen at undgå, at telefonen forstyrrede undervisningen og distraherede eleverne. Først i disse år, cirka ti år senere, er man begyndt at forske i, hvordan man kan integrere mobiltelefonen i undervisningen og få den vendt fra at være et forstyrrende element til en ressource, der kan anvendes til læring.

Man kan, som mit tidligere omtalte familiemedlem, vælge at lukke øjnene for mobiltelefonens tilstedeværelse og forbyde den totalt. I så fald vil der kunne opstå et kraftigt skel mellem børnenes og de unges mediepåvirkede hverdag, hvor anvendelse af blandt andet mobiltelefonen indgår som et ganske naturligt redskab, og skolen, som i værste fald bliver fremmed overfor disse kompetencer, eleverne besidder, og den naturlighed, hvormed de omgås dem. Det er dette, Birgitte Tufte i sin bog ”Skole og medier” kalder for risikoen for den parallelle skole.

Man kan også vælge at tage sit ansvar for at ruste vores elever til at være kompetente i det moderne danske samfund på sig og vælge ikke bare at forholde sig til de moderne medier men også tage dem til sig, sætte sig ind i dem og anvende dem. Og det moderne danske samfund er påvirket af disse nye medier. Ifølge Statistisk Årbog havde 67,6% af Danmarks befolkning i 2000 en mobiltelefon, og udviklingen er gået stærkt – i 2006 er procentdelen helt oppe på 93,5. 85% af befolkningen har en pc i hjemmet. Det vil sige, at størstedelen af danskerne har mulighed for at beskæftige sig med hhv. Internettet og mobiltelefonen i deres dagligdag. Thomas Ziehe, en tysk professor i pædagogik, har navngivet de erfaringer vi gør os i forskellige kontekster, og som præger vores opfattelse af og holdning til omverden fiktionalisering af den sociale iagttagelse . Her skelnes mellem de primære erfaringer, som mennesket gør sig i en aktiv social sammenhæng og de sekundære, der gøres i ”kunstige” sammenhænge, dvs. f.eks. via medier. Sidstnævnte udgør i stigende grad vores forståelsesapparat.

Undersøgelsen MediAppro, som er foretaget i ni europæiske lande: Belgien, Danmark, England, Estland, Frankrig, Grækenland, Italien, Polen og Portugal, med deltagelse fra forskellige uddannelsessteder, ministerier mm., viser, at 89 % af danske unge mellem 12 og 18 år bruger Internettet i hjemmet hver dag eller adskillige gange om ugen. Til gengæld svarer samme aldersklasse, at kun 33 % bruger nettet i undervisningen/i skolen i samme omfang. Det er i denne sammenhæng tydeligt at se, hvordan de unges kompetencer, som de har erhvervet sig i hverdagen, ofte ved ”learning by doing”, i meget lav grad bliver anvendt i skolen.

Inden for de sidste år er der dukket en interesse op for, hvordan disse nye medier kan inddrages i stedet for bekæmpes. I 2007 blev konkurrencen ”Freeze! – Den store SMS-klimajagt” afholdt af Dansk Naturvidenskabsformidling. Her havde eleverne mulighed for via mobiltelefonen at vinde 30.000 kroner til klassekassen. Ifølge projektet findes der tre tendenser af mobil e-læring:

1) Distribution af uddannelse, f.eks. i form af læringsobjekter eller ’podcasts’ eller som direkte kontakt mellem studerende og undervisere uafhængigt af tid og sted.
2) Distribution af ’på stedet’-materiale, hvor brugeren kan vælge at hente viden ind om f.eks. en vare, et kunstværk, en bygning, et historisk sted osv.
3) Deltagernes egen materialeproduktion, hvor brugerne f.eks. opfanger autentiske situationer i form af lyd, video eller billeder ved hjælp af mobiltelefonens optagemuligheder.

Freeze tog udgangspunkt i sidstnævnte, og eleverne skulle hhv. besvare spørgsmål, der blev tilsendt via SMS, samt ”gå i marken” og indsamle materiale vha. mobiltelefonerne. Dette projekt er det hidtil største af sin slags i Danmark, men for mit vedkommende tror og håber jeg, at der vil komme mange flere af dets slags.

Der er for mig at se mange grunde til at inddrage medierne i undervisningen, og jeg tror, at modstanden mod dette kan skyldes en usikkerhed fra lærernes side i forhold til anvendelsen. For det første skal især lærere af den ældre generation, som ikke er vokset op med mediebrugen, til at sætte sig ind i en ganske ny, kæmpestor og ret overvældende verden. For det andet skal man acceptere, at eleven ofte er eksperten på dette område. Men tænk en gang hvilken fantastisk læringssituation, der kan opstå, når eleven oplever, at hans/hendes kompetencer bliver gyldige og anvendelige, at han/hun har redskaberne til at udføre opgaverne, mens læreren giver og/eller viser vej til indholdet og indgår i en gensidig læringsproces, hvor begge parter flytter sig.