Sådan gør du - trin for trin

Her kan du trin for trin se, hvordan man konverterer videofiler og behandler dem i Windows Movie Maker.


At konvertere fra 3GPP format til WMV

Der findes sikkert mange måder at gøre dette på, men jeg synes, at dette er let at overskue – og så kan begge programmer, Any Video Converter og WinAVIVideoConverter hentes gratis på nettet.
Når vi optager med mobiltelefon, er det i 3GPP format. Dette er et format, Windows Movie Maker, hvor vi gerne vil redigere vores film, ikke kan læse. Derfor har vi brug for at lave formatet om.
Først konverterer vi det til avi., som er et meget brugt format. Dette kan gøres i programmet Any Video Converter.




Følg instruktionerne: klik på ”Add video files” for at tilføje din fil. Vælg din video fra dens placering på computeren og klik på ”åbn”.



Når du har tilføjet din videofil, skal du vælge, hvilket format, du vil konvertere til. Det kan være forskelligt, alt efter hvad du vil lave, men AVI er et format, der kan bruges i rigtig mange sammenhænge, og derfor også det, jeg anvender.





Når filen er konverteret til AVI ligger den på dit skrivebord (alt efter hvad du har bedt den om, du kan også vælge at gemme andetsteds).
Nu åbner du programmet WinAVI Video Converter. Det ser sådan ud:







Her trykker du på den øverste knap, hvorpå der står WMV (som jo er det format, vi gerne vil have).
Herefter bliver du bedt om at vælge, hvad det er, du vil konvertere. Her vælger du den AVIfil, du netop har konverteret.



Du kan vælge, hvor din færdige fil skal placeres, når den er konverteret ved at trykke på "browse". Derefter trykker du på "ok" og filen konverteres.






Når du har konverteret filen, fortæller programmet dig, at konverteringen er gennemført, og du kan nu hente din film ind i Windows Movie Maker og begynde redigeringen.






Nu er du klar til at redigere din videofil i Windows Movie Maker

Dit startbillede i Movie Maker vil jeg for et overbliks skyld dele op i fire felter.
Felt 1, yderst til venstre i billedet, er de muligheder, du har for at indsætte, redigere og gemme din film. De er i kronologisk rækkefølge.
Felt 2, det midterste felt. Dette er dit "skrivebord", altså her dine filmklip bliver lagt ud, og hvor du kan arbejde med dem, inden de føres ned i storyboardet/tidslinjen, som er det nederste felt, felt 4.
Felt 3 er det felt yderst til højre. Her ser du en skærm, hvorpå du undervejs i hele forløbet kan se, hvad du har lavet. Her ser du også filmklippene igennem, når du klipper. Du spiller et klip ved at dobbeltklikke på det eller trykke på play under skærmen.




Det første, du skal gøre, er at åbne den WMV fil, du lige har konverteret.
Dette gør du ved at vælge "importer video" i felt 1.



Når filen er importeret, lægger den sig i mindre bidder på "skrivebordet":




Herfra kan du klippe i bidderne. Dette gøres ved at afspille klippet, trykke pause der, hvor man gerne vil klippe og så vælge klippefunktionen, som er fremhævet her:




Når du har klippet til (du kan altid klippe mere i det), trækker du de klip, du skal bruge, ned på storyboardet/tidslinjen et for et.


Grunden til at jeg skriver storyboard/tidslinje er, at man har mulighed for at få vist ens filmklip på begge måder. Selv foretrækker jeg klart at arbejde med tidslinjen, men hvis man gerne vil bruge storyboardet, kan man vælge dette ved at trykke der, hvor jeg har markeret med en pil:




Tilbage på tidslinjen - ligenu klumper alle klippene sig sammen, og hvis der gerne vil opnås større overblik, kan man trække klippene visuelt ved at trykke på hhv. plus og minus:


Nu har du klippet alle dine klip til og lagt dem i rækkefølge. Så er det tid til at lægge de sjove effekter mm. på. Du finder det hele i felt 1 i venstre side:

Vælg "vis videoeffekter" og prøv forskellige muligheder af afhængigt af din films udtryk:

Ligeledes kan du arbejde med forskellige videoovergange. Her vælger du, hvordan der skal skiftes fra klip til klip. Leg endelig, men vælg med omtanke. Hellere lidt og effektfuldt end alt for meget.

Til sidst kan du sætte tekster ind i din film. Også her er mulighederne mange for at lave titler, rulletekster mm.

Når du f.eks. skriver en titel eller prøver en effekt af, vises eksemplet på skærmen:


Når du er helt færdig og tilfreds med din film, gemmer du den enten på computeren (anbefales) eller brænder den direkte ud på en dvd.

God fornøjelse:)

0 kommentarer: